Klubnyheder

Vi har brug for dig til Håndboldens Dag!

22. september 2021, 22.00

Kære FH78'ere!

 

I år kommer Håndboldens Dag til Fredensborg. Det er lørdag den 2. oktober kl. 14.00 - 16.30 i Fredensborghallen - og ALLE er velkomne: Spillere, forældre, familie - store som små - unge som gamle. Det bliver et par timer med hygge og høj aktivitet hvor vi laver hallen om til et aktivitetsmekka for alle med lyst til håndbold og bevægelse.


Håndboldens dag er en aktivitetsdag med deltagelse af mere end 100 håndboldklubber i hele Danmark. Hver klub afholder deres arrangement - og I FH78 giver vi den virkelig gas i år. Ud over at være et tilbud om en sjov dag hvor alle kan komme og prøve kræfter med håndbold, er det også en mulighed for os til at skabe lidt mere opmærksomhed omkring håndbold i Fredensborg. Og det har vi brug for!

 

Programmet

14.00 Dørene åbnes og aktiviteterne starter

15.15 Aktiviteterne lukker og vi sætter op til 5-by-side håndbold

16.30 Vi slukker og lukker og siger tak for en god dag

 

Aktiviteterne omfatter

- Motorikbane

- Samarbejdsudfordringer

- Øv dit hopskud

- Faldskærmsleg

- Dribleudfordringer

- Rebounders

- Mål din skudhastighed

- Ansigtsmaling

- Tegne og kreaværksted

- Fotokonkurrence

...og selvfølgelig popcorn og slush-ice.

 

Vi har brug for din hjælp!

Arrangementet er drevet af bestyrelsen og en lille håndfuld frivillige. Vi ved ikke hvor mange der kommer - det er altid spændende - men det er ikke usandsynligt at der dukker mere end 100 gæster op i hallen. Selvom vi allerede er nogle stykker, har vi brug for din hjælp. Kan du lægge ansigtsmaling? Har du en god speakerstemme? Kan du finde ud af at tage billeder? Kan du få børn til at tegne? Eller kan du stå på aktivitet? Uanset hvad du er god til kan vi bruge dig. Konkret mangler vi omkring 15 frivillige til at give en hånd med på dagen for at give vores besøgende en super oplevelse.

 

Har I ikke mulighed for at komme og give en hånd med så frygt ej - du kan stadig hjælpe. Tag venner og familie med ned i hallen og deltag i løjerne. Som gæst vælger man selv hvor længe man bliver hængende og hvornår man kommer.

 

Sidst men ikke mindst - hjælp os med at sprede budskabet! Gå ind på eventet på vores facebookside https://fb.me/e/2x4gkjGtn og giv den et like, tryk deltag og del den med dit netværk.

 

Hvordan melder jeg mig som frivillig?

Meld dig på opgaven som frivillig efter du har tilmeldt dig her på Holdsport - kig efter eventet i kalenderen. Hvis du bare kommer som deltager må du også gerne melde dig på her på Holdsport - så har vi en fornemmelse af hvor mange der kommer.

 

Vi glæder os til at se så mange af jer som muligt i hallen - som frivillige eller deltagere.

 

De bedste håndboldhilsner,

FH78 Bestyrelse

Klubnyheder